

LAMAR




INTERNATIONALT
Gammel Kongevej 27, København, Danmark
Placeret på Vesterbro, lige ved Det Ny Teater, finder du Lamar, som er det nyeste skud på stammen af folket bag Omar og Safari. I tråd med disse, finder du også på Lamar en hyggelig, intim og lokal restaurant. Der er en uformel, løssluppen stemning med hiphop fra højtalerne. Menukortet er internationalt og uden dogmer, inspireret ud fra humør og sæsonen - dog især med afsæt i blandt andet Mellemøsten og Middelhavslandene. I de uformelle omgivelser får du mad, der er en fryd for både øjne og smagsløg. Der er et større ude område, som du med fordel kan nyde på de varme dage.
Du kan vælge à la carte eller få 8 retter for 385 kr. Menuen kan også fås pescetarisk i 7 serveringer - men ikke vegetarisk. Menuen skal vælges af hele bordet og deles family-style. Køkkenet sammensætter menuen, som serveres i et frisk tempo.