top of page
Mange restauranter holder lukket om søndagen og lader op til en ny uge med masser af gæster, men der er heldigvis nogen der holder søndagsåbent, så du ikke behøver stå for madlavningen selv. Så har du brug for at forlænge weekendfølelsen med en søndag aften ude på en af de mange gode restauranter i København? Så har vi her lavet en liste til dig, der viser restauranter i København, der har åbent om søndagen.
Download vores app gratis og læs mere om hver enkelt restaurant. Her vil du også kunne filtrere mellem lokation, køkkentype og pris, så du nemmere kan finde det perfekte sted til din søndag.
Nyd ugens sidste aften og få en bedre søndag hos en af disse skønne restauranter. Velbekomme og god søndag.
ANARKI
Om søndagen serverer de en 4-retters menu til 325 kr. per næse. Menuen vil skifte ugentligt og kan læses på deres Facebook eller hjemmesiden i dagene op til. Der kan tilkøbes 3 gl. afstemt vin & mineralvand for 275 kr. per person. Der kan reserveres fra kl. 17.30 og sidste bordbestilling er kl. 21.00 så alle kan komme hjem og være friske til mandag morgen.
BARABBA
Hos Barabba holder de lukket mandag og tirsdag, og du kan derfor nyde deres menukort fra onsdag til og med søndag. Så find dit flotteste søndagstøj frem og afslut ugen med en overdådig italiensk oplevelse på Barabba. De har åbent til aftensmad, skynd dig at book. Bordene ryger som regel hurtigt.
GÅRDEN & GADEN
Gaarden & Gaden er din bar og restaurant på Nørrebrogade og de holder åbent alle ugens dage, så du bliver ikke snydt på din søndag. De tilbyder en menu med seks serveringer til 375 kr. samt et bredt udvalg af à la carte-retter. Menuen skifter jævnligt, og består af et udvalg af deres aktuelle retter til deling ved bordet. De har et varieret udvalg af snacks og små retter – også vegetariske.
ITALO DISCO
På Italo Disco er der søndagsmiddag hver uge ud fra filosofien om at mindste madspild. Menuen varierer derfor og er tilpasset de aktuelle råvarer og hvad der er at finde i køkkenet. Du kan vælge hele søndagsmenuen til 385 kr. eller får en søndagspasta inklusiv et godt glas vin for 200 kr.
KIIN KIIN BAO BAO
Kiin Kiin Bao Bao er en moderne, asiatisk tapasrestaurant - dette er de hver dag hele året rundt. Så du skal aldrig mangle et sted at gå hen, hvis du craver lækre bao og en cocktail på din søndag. Nogle retter kan laves til vegetar eller veganer efter anmodning.
MARV & BEN
Hos Marv & Ben får du nordisk gastronomi, hvor alt er tilberedt fra bunde med en oprigtig nysgerrighed efter nye smagsoplevelser og teksturer. Alle menuer kan laves pescetarisk og vegetarisk. De har åbent alle ugens dage, hvor du kan vælge mellem en 4-retters eller 6-retters menu eller à la carte for den mindre sult..
PLUTO
Menuen på Pluto passer til enhver lejlighed, fra østers og snacks til fælles hovedretter af kød, fisk og skaldyr. Der er ingen dogmeregler i madstilen, blot kvaliteten er høj og det smager godt. Her kan I vælge à la carte eller få 10 serveringer, hvis I er rigtig søndagssultne. I så fald skal de vælges af hele bordet, og det vil blive serveret family style. De åbner fra 17.30.
BÆST
Bæst serverer prisvindende pizzaer - også om søndagen. Ligesom ugens andre dage, kan du også om søndagen vælge mellem deres menuer på hhv. 7 eller 11 serveringer, eller du kan gå med à la carte. En søndag her kan passende kombineres med en tur i biografen - Empire Bio er nærmeste nabo.
KØDBYENS FISKEBAR
Vilde fisk fanges fra små både om eftermiddagen og lander i køkkenet hos Fiskebaren morgenen efter. Skaldyr bliver håndplukket for deres velsmag og grøntsager er fra bio/øko gårde eller vildt voksende, i og uden for København. Alt på kortet er så bæredygtigt, som det kan fås og de serverer det alle ugens dage. Så afslut din uge på Fiskebaren og bliv glad.
LE LAC
Hos Le Lac værner de om det traditionelle franske køkken og dets tilberedningsmetoder, men gør det i en moderne og nordisk kontekst. De har åbent for både frokost og aften - også om søndagen. Menuen skifter jævnligt, så tag et kig på deres hjemmeside for mere info - du vil med stor garanti finde noget du kan lide.
MEILLE
Restaurant Meille serverer mad af høj kvalitet, med fokus på bæredygtighed og traditionelle processer, til priser de fleste kan være med på. Retterne tager udgangspunkt i sæson, lokale grøntsager samt dansk fisk og kød. Du kan nyde din søndag her med en 4-retters til 350 kr.
POLLY
Polly er en heldagsrestaurant i hjertet af Frederiksberg, og du kan således både komme for deres morgenmad, frokost eller til aften - også om søndagen. De har et bredt udvalg på deres à la carte hele dagen igennem. Til aften er det også muligt at lade køkkenet vælge for dig med en 4-retters til 450 kr.
bottom of page