
8 GODE RESTAURANTER I KØBENHAVN HVOR DU KAN NYDE DIN PÅSKEFROKOST
Påsken nærmer sig, og traditionen tro kan det fejres med lækkert smørrebrød og dertilhørende snaps og øl eller hvad der passer til dit behov. Men hvor skal man spise sin påskefrokost i København? Det kan være svært at skabe sig et overblik over hvilke restauranter der serverer smørrebrød, som hører sig til en traditionel påskefrokost, og derfor har vi gjort det nemmere. Vi har lavet en liste med 8 gode restauranter i København, hvor du kan nyde din påskefrokost. Alle restauranterne er at finde i vores app, hvor du kan læse mere om hver enkelt restaurant samt booke dit bord til påskefrokosten. Skynd dig at booke. Påsken er en populær tid og bordene bliver hurtigt booket.
Fra Skærtorsdag til 1. påskedag er frokosten på Fasangården dedikeret til at fejre påsken. Påskebordet serveres som deleretter til bordet og du kan vælge imellem en lille påskemenu med 4 serveringer til 400 kr. eller en stor påskemenu med 7 serveringer til 700 kr.
På Frederikshave har de et mindre, men nøje udvalg af smørrebrød til frokost. Du kan vælge à la carte eller gå med deres ”Lidt af Hvert” som består af 6 små anretninger – sild, laks, rejer efterfulgt af hønsesalat, lunt kødelement samt 2 danske oste altsammen for 350 kr. Du kan med fordel nyde din påskefrokost i deres hyggelige gårdhave.
Kærligheden til Bornholm og de gode råvarer herfra er Koefoeds omdrejningspunkt i deres lækre serveringer som blandt andet består af dansk smørrebrød. De har ikke nogen menu dedikeret til påsken, men vi kan anbefale vælge en af de to sammensatte menuer; Koefoeds Bornholmerplatte for 345 kr. eller deres Bornholmske smørrebrødsmenu som deles af hele bordet til 395 kr. per person. Lukket søndag og mandag.
Kronborg er ægte dansk hygge med klassiske smørrebrødsretter anrettet på dansk porcelæn. De har påske på menuen fra torsdag den 6. april til og med søndag den 24. april. Du kan få en påskeplatte for 399 kr. person eller en hel påskemenu som serveres til hele bordet og deles familystyle - ligeledes for 399 kr. per person.

Til frokost serveres der moderne smørrebrød, på Norrlyst, som altid tager udgangspunkt i de råvarer, der er i sæson i den pågældende årstid, og retterne er i høj grad inspireret af naturen omkring os. Vælg deres frokostmenu og få 2 stykker valgfrit smørrebrød og 1 dessert eller 3 danske oste med sprødt knækbrød og sødt - det hele for 285 kr. Du kan også vælge à la carte. Lukket om søndagen.
På Restaurant Palægade omfavner de traditionerne og minderne om det klassisk danske smørrebrød, samtidigt med at de byder innovative og kreative ideer velkommen.Vælg fra deres store à la carte menu eller gå med menuen for 495 kr. Her får du karrysild med æggesalat og karse, friteret rødspættefilet fra Nordsøen med rørt remoulade og citron, stegt Pariserbøf af oksekød fra Grambogård med klassisk garniture og til sidst en dessert fra vognen.
Selma er en moderne skandinavisk restaurant med udvalgte skandinaviske retter samt et bredt udvalg af danske smørrebrød. Retterne er smukt anrettet og smagen er af høj kvalitet. Dertil et nøje udvalgt øl menukort fra Mikkeller. Smørrebrød koster fra 125 til 190 kr. per styk.
De fire, små trin, der fører ned til Restaurant Schønnemann, er nok beskedne i afstand, men de fører dig tilbage til en svunden tid, hvor hjerteligt værtsskab og kvalitetsmad lavet fra bunden stadig gælder. Hos Schønnemann handler det om at hygge sig over smørrebrød af højeste kvalitet og velskænket øl, som man har gjort det i snart 150 år. Hjerteligt værtsskab og kvalitetsmad lavet fra bunden er udgangspunktet. De har et meget bredt udvalg af smørrebrød - hvor mange stykker skal man så vælge? I følge dem:
2 stykker for at lægge bunden
3 stykker for at blive mæt
4 stykker for at afslutte med et smil