JULEFROKOST I KØBENHAVN

Julen nærmer sig, og mange restauranter har åbnet op for julemenuerne. Det er ikke alle restauranter der tilbyder julefrokost, og dem der gør, bliver hurtigt fuldt booket. Hvis du ikke har fået booket endnu, hjælper vi dig her til at finde den perfekte julefrokost i København. Nogen af restauranterne har klassisk dansk julefrokost, og andre har julemenuer med et twist. Der er både smørrebrød, og der er varme retter med and og flæsk. Der er ligeledes restauranter med selskabslokale, så du kan få arrangeret din julefrokost i private omgivelser. Så mangler du bord til din næste julefrokost i København, så læs med herunder.

LÆS MERE OM RESTAURANTERNE OG BOOK BORD I VORES APP


 

download-on-the-app-store-apple.png
First Served google play

GEMINI
Gemini er nabo til Planetariet og din julefrokost kan du nyde her med udsigt over Sankt Jørgens sø. Hos Gemini glæder de sig til at byde indenfor til julen, hvor de har sammensat en udsøgt julemenu af de bedste råvarer - både til frokost og til aften. Årets julefrokoster starter 16. november, og bordreservation er en god idé. Julefrokost menu serveres til frokost mellem 11.30-16.00 og består af 3 retter for 325 kr. Tilkøb 3 glas vinmenu for 225 kr. Aftenmenu serveres fra kl. 17.00 og er en 4  retters til 525 kr. Her kan ligeledes tilkøbes vinmenu for 350 kr. For nærmere information om menuerne, klik da videre til deres hjemmeside, hvor I også kan booke bord.

SCHØNNEMANN
Schønnemann er en klassisk dansk smørrebrødsrestaurant, og i juletiden skrues der en ekstra tand op for hyggen. I takt med at drillenisserne slår sig løs, bliver stemningen højere og højere i den festligt pyntede restaurant. At også nogle af gæsterne bliver pyntede kan ikke udelukkes. Frokost serveres klokken: 11.30-14.00 eller 14.14-17.00.
Schønnemann har normalt kun åbent til frokost, men i julesæson åbner de også op for julehygge om aftenen. De serverer deres aften julebord klokken 18.30-23.00 på følgende dage:

November 2022: d. 11., 12., 18., 19., 24., 25., og 26.
December 2022: d. 1., 2., 3., 8., 9., 10., 15., 16., og 17.

BÆST

Hold din julefrokost på Bæst og lad dem servere dig lækre, økologiske juleretter – både med velkendte juleklassikere og spændende alternative versioner. Alt er 90-100% økologisk og det hele foregår i deres hyggelige selskabslokale i hjertet af pulserende Nørrebro i København. Serveres til grupper fra 7 personer og op og koster 525 kr. per person. Fra 2 personer kan de tilbyde menuen til BÆST X-mas Sundays, alle søndage fra 20. November og frem til jul.

LE LAC
Hos Le Lac værner de om det traditionelle franske køkken og dets tilberedningsmetoder, men gør det i en moderne og nordisk kontekst. Så leder du efter en mere utraditionel julefrokost i København, er Le Lac et godt bud. De har åbent for både frokost og aften og menuen skifter jævnligt og i julemånederne er den tilpasset hertil. Den Lille Jul hos Le Lac består af 3 serveringer for 395 kr. Den Store Jul er en udvidet udgave af 3 serveringer for 495 kr. Tag et kig på deres hjemmeside for mere info. Ønsker du at holde privat julefrokost kan selskabslokalet på Le Lac danne rammerne for din julefrokost. De har sammensat de 2 julemenuer, men de hjælper også gerne med en skræddersyet selskabsmenu. Vil du vide mere, eller vil du allerede nu booke din julefrokost, kan du finde kontaktinformation på deres hjemmeside.

KRONBORG

Restaurant Kronborg drejer sig om hygge og hjemmelavet mad baseret på gode råvarer. Det er en klassisk dansk restaurant og julemånederne er en af de mest festlige tider på året på Restaurant Kronborg.
 Her serverer de en hjemmelavet, traditionel dansk julefrokost. Den serveres fra fredag den 4. november til fredag den 23. december og fra tirsdag den 27. til fredag den 30. december 2022. 
Som sædvanligt er åbningstiden udvidet i anledning af julen fra den 10. november til 30. december 2022 (begge dage inklusive): Mandag til lørdag kl. 11.00-23.30 og søndag kl. 11.00-18.00.
 

web_Julefrokost-på-Restaurant-Kronborg-i-København_Foto-af-Chris-Tonnesen_03.jpg

Overskrift 2

FASANGAARDEN
Traditionen tro pynter de igen i år gårdspladsen med lys, gran og juletræer og inviterer hver søndag i advent på varm glögg, lune æbleskiver og et bugnende adventsprogram for både voksne og børn. Du kan glæde dig til alt fra julemandsbesøg og julekor til østersbar og juleboder. Derudover kan du fra onsdag til søndag nyde en julefrokost i deres lune stuer, bestående af deres  version af smørrebrød og mere traditionelle retter. Få 3 retter som køkkenet bestemmer for 425 kr. Så vil du nyde en klassisk julefrokost i København med ægte julestemning? Så slå et smut forbi Fasangaarden.

PALÆGADE
Fredag d. 18. november starter julen på Restaurant Palægade. Deres udsøgte julebord består, som altid, af de bedste råvarer og de glæder sig til at tage imod en masse glade julegæster i restauranten. Køkkenchefen har sammensat en julemenu med de genkendelige gæster – Sild, Laks, Flæskesteg og Risalamande, alt sammen i tro Palægade stil med fokus på kvalitet og gode råvarer. De har to muligheder til frokost med ankomst mellem 11.30-12.15 eller 14.00-14.45. Lig julemenuen til frokost består aftenens julemenu af de samme gode klassikere, men til forskel bliver der til aften givet ekstra gas med flere og mere eksklusive retter menuen igennem. Om aftenen er der kun én seating med ankomst mellem 18.30-19.30

FREDERIKS HAVE

Julemenuen på Frederiks Have kører fra og med 16/11-2022 til og med 23/12-2022, hvorefter de går på en velfortjent juleferie. Julefrokosten består af en 3-retters julemenu for 400 kr. Jomfruhummerbisque med ballotine af kammusling
, Kam af frilandsgris med puffede svær, skorzonerrødder, rosenkål og tyttebærsauce
 samt Clafoutis med mandelis
. Der er også à la carte, ost og snack, så menuen kan udvides og sammensættes efter eget ønske. 

KOEFOED

Restaurant Koefoed er klassisk dansk køkken med inspiration fra Bornholm, som også kan ses i de hvide buer der præger indretningen. Til frokost kan du vælge mellem et bredt udvalg af klassisk dansk smørrebrød. Vælg dertil en af deres lækre snaps - spørg det kompetente personale, der kan guide dig til en smag der passer perfekt til dit valg af serveringer. Den bornholmske julefrokost kører fra kl. 11.30-15.00 (kun til hele bordet) - 3 serveringer for 445 kr. eller 4 serveringer for 495 kr. Du kan også vælge Koefoed´s juleplatte for 345 kr. eller gå à la carte.

NORRLYST

De glæder sig til at byde indenfor til julen på Norrlyst, hvor de har sammensat en udsøgt julemenu af de bedste råvarer, både til frokost og til aften. Årets julefrokoster starter 16. november på Norrlyst, og bordreservation er en god idé. Julefrokost menuen serveres til frokost mellem 11.30-16.00, hvor du kan vælge Norrlyst' Store Julefrokostmenu som består af 7 serveringer for 495 kr. Den skal vælges af hele bordet og serveres family style. Til den mindre sult kan man gå med den lille julefrokost og få 3 retter for 285 kr.

THEO

THEO er søsterrestaurant til både Norrlyst og Gemini. Også her har de sammensat en udsøgt julemenu af de bedste råvarer, både til frokost og til aften. Årets julefrokoster starter 15. november på THEO, og bordreservation er også her en god idé. Julefrokost menuen serveres til frokost mellem 12.00-16.00 og består af 3 retter for 325 kr. Aftenmenuen serveres fra kl. 17.00 og består af 7 serveringer for 400 kr. Se mere information om menuen på deres hjemmeside.

Vi håber, du blev inspireret til din næste julefrokost i København. Ønsker du også at spise ude til nytår? Så læs med her

FIND RESTAURANTER DER HAR LEDIGE BORDE I DAG


 

download-on-the-app-store-apple.png
First Served google play