RESTAURANTER I KØBENHAVN DER HAR ÅBENT TIL FROKOST OM SØNDAGEN

I vores tidligere posts skrev vi om restauranter i København, hvor du kan booke bord til frokost. I forlængelse til disse, hjælper vi dig nu med at finde din frokostrestaurant på en søndag. Mange restauranter holder nemlig lukket søndag til en velfortjent pause, men der er dog stadig nogen der sørger for, at vi kan forlænge vores weekend med lidt selvforkælelse. Så hvis du er landet på denne side, fordi du søger en god søndagsfrokost, behøver du ikke at lede meget længere. Vi har gjort det nemt og listet en række fantastiske restauranter i København, som har åbent til frokost hver søndag.

Du kan læse mere om restauranterne i vores app, ligesom du let kan se hvilke restauranter der har ledige borde i dag

FÅ EN OVERSIGT OVER ALLE RESTAURANTER DER HAR ÅBENT TIL FROKOST


 

download-on-the-app-store-apple.png
First Served google play

GEMINI
Om søndagen holder Gemini åbent til frokost, fra 11.30-16.00 med sidste booking kl. 14.00. Her kan du nyde en 3 retters menu for 325 kr. eller du kan vælge à la carte. Gemini er nabo til Planetariet og din søndagsfrokost nyder du med udsigt over Sankt Jørgens sø.

KRONBORG
Restaurant Kronborg drejer sig om hygge og hjemmelavet mad baseret på gode råvarer. Det er en klassisk dansk restaurant, og om søndagen har de åbent til frokost, hvor de serverer smørrebrød med alt hvad hjertet begærer. De har åbent fra 11-17 hver søndag.  

SCHØNNEMANN
Her finder du en klassisk dansk smørrebrødsrestaurant, der kun har åbent til frokost. Et perfekt sted til lidt søndagsforkælelse. De har åbent fra 11:30-17:00 og frokosten serveres fra 11:30/12:00 til 14:00 eller fra 14:15-17:00. Så der er en seating til både søndagens a- og b-mennesker.


















SELMA
Selma er en moderne skandinavisk restaurant, hvor du finder smørrebrød i smukke anretninger og andre nordiske retter. Deres menu er i konstant forandring, dynamisk og innovativ og med stærk fokus på sæsondrevne produkter. Om søndagen lukker de til aften, men du kan med fordel nyde en smuk frokost og en dertilhørende øl fra Mikkeller.

BÆST
Forkæl dig selv med den mest velsmagende afslutning på weekenden. Gå på opdagelse hos Bæst i deres økologiske brunch menu og oplev hele husets håndværk. Fra pølsemageri, mejeri samt bageri og naturligvis deres brændefyrede ovn. Et mindre a la carte kort og pizzaer er også tilgængelige.

KØDBYENS FISKEBAR
Vilde fisk fanges fra små både om eftermiddagen og lander i køkkenet hos Fiskebaren morgenen efter. Skaldyr bliver håndplukket for deres velsmag og grøntsager er fra bio/øko gårde eller vildt voksende, i og uden for København. Alt på kortet er så bæredygtigt, som det kan fås og de serverer det alle ugens dage til både frokost og aften. Så afslut din uge på Fiskebaren og bliv glad.

LE LAC
Hos Le Lac værner de om det traditionelle franske køkken og dets tilberedningsmetoder, men gør det i en moderne og nordisk kontekst. De har åbent for både frokost og aften - også om søndagen. Menuen skifter jævnligt, så tag et kig på deres hjemmeside for mere info. Men du vil med stor garanti finde noget du kan lide.

MEILLE
Restaurant Meille serverer mad af høj kvalitet, med fokus på bæredygtighed og traditionelle processer, til priser de fleste kan være med på. Retterne tager udgangspunkt i sæson, lokale grøntsager samt dansk fisk og kød. Du kan nyde din søndagsfrokost her med en 3-retters menu til 295 kr.

POLLY
Polly er en heldagsrestaurant i hjertet af Frederiksberg, og du kan således både komme for deres morgenmad, frokost eller til aften. De har et bredt udvalg på deres à la carte til både morgen og frokost.

Selma mad 5.jpg

FIND RESTAURANTER DER HAR LEDIGE BORDE I DAG


 

download-on-the-app-store-apple.png
First Served google play