TO SITUATIONER, HVOR DU HAR BRUG FOR FIRST SERVED
Hvis du læser dette indlæg, er det fordi du sikkert allerede har hørt om FirstServed. Du har måske endda hentet appen, fordi du tænkte; sikke en god idé, den kunne jeg godt få brug for en dag. Her vil vi give dig en lille påmindelse om nogle situationer, hvor vores service kan være specielt brugbar.
De to situationer, som vi vil uddybe nedenfor, hvor vi synes FirstServed kan være dig til hjælp, har vi valgt at kalde:
-
“Fyraftensdrink situationen”
-
“Sent-fri-fra-arbejde situationen”
Spørger du os, vil vi selvfølgelig sige, at du skal bruge FirstServed hver gang du spontant beslutter at gå ud at spise. Samt til inspiration til de planlagte dage. Men vi ved, at vi skal være lidt mere beskedne, og vi har derfor valgt de følgende to situationer, som de fleste af os jævnligt befinder os i.
FYRAFTENSDRINK SITUATIONEN
Endelig er det fredag eftermiddag, og du kan smutte fra kontoret og møde dine venner til en meget længe ventet drink. Det har været en travl uge og du trænger virkelig til den drink.
To timer senere og den ene drink har fået selskab af tre mere. Du har det godt, rigtig godt, og du ville ønske du kunne blive i den her tilstand for evigt. Men du kan også mærke en snigende sult, og du ved at det betyder, at det nok snart er tid til at gå hver til sit.
For at forlænge den gode stemning, beslutter I jer for at finde et sted at spise sammen. Men hvor finder I bord på det her tidspunkt, og så på en fredag? Din skønne og lette sindstilstand erstattes brat af en ordentlig dosis realisme, for du ved, at I nu kan bruge den næste time på at tjekke bookingsystemerne hos diverse fuldt bookede restauranter.
Men så er det, du kommer i tanke om FirstServed appen, som du hentede for et par måneder siden. Du skynder dig at sætte dig på venteliste hos en håndfuld af dine yndlingsrestauranter og bestiller en ny drink, mens du venter på en besked om at et bord er blevet ledigt.
Husk, jo flere restauranter du vælger, jo større er chancen for at få et bord.
SENT-FRI-FRA-ARBEJDE SITUATIONEN
Det er onsdag. Klokken har rundet 17:30, og du har endelig fri efter en alt for lang dag. På vej hjem, smutter du forbi supermarkedet for at handle ind til aftensmaden men tager dig selv i at vade op og ned ad gangene, mens du tænker på, hvad du kan finde på.
Du har faktisk slet ikke lyst til at lave mad i aften. Nej, du fortjener i stedet at læne dig tilbage med et glas vin, mens du lader andre lave mad til dig. Så du ringer til din kæreste og spørger, om I ikke skal spise ude, og det bliver hurtigt vedtaget!
Men nu kommer den næste udfordring. Hvor er der et ledigt bord i aften? Så i stedet for prøve at finde på en ret til i aften, vader du nu op og ned ad gangene, mens du prøver at komme på navnene til gode restauranter, du kan tjekke for ledigt bord. Af en eller anden grund, kan du aldrig huske mere end et par stykker, når du virkelig skal. Og de er selvfølgelig fuldt bookede.
Du er ved at give op, men kommer heldigvis i tanke om FirstServed, hvor man kan finde restauranter med ledige borde i dag. Du skynder dig at hente appen og finder her flere restauranter med ledige borde. Aftenen er reddet, og du sidder inden længe med et godt glas vin i hånden og venter på din første ret.